DYREVENDESPIL
Hvordan: To deltagere forlader rummet, de skal udfordre hinanden. De andre deltagere går sammen parvis. De skal vælge et dyr, lave lyd og bevægelse til. Det kunne f.eks. være en ko, hvor der laves horn i panden med fingrene og siges muh. Vælg en tilfældig plads på gulvet – ikke parvis ved siden af hinanden. De to, der forlod rummet, hentes ind. På skift skal de pege på to “dyr” på gulvet. Findes de to ”dyr”, som passer sammen, har man et stik. Legen er forbi, når alle par er dannet.
Hvorfor: Samarbejde, legemeskendskab og hukommelse.
Rekvisitter: Ingen.
Ændringsmuligheder: Kan laves lettere ved, at der er to par, der parvis hjælper hinanden.
Lav ikke holdene med “dyr” for store, da det tager for lang tid at lege legen til ende. Lav hellere to hold, som spiller samtidig.
I stedet for dyr kan man vælge gymnastiske bevægelser.