• Følg os på Facebook

OPGAVEBANKO

Hvordan: Rummet deles op i tre dele, hvor det midterste er ”ukendt land”-område afgrænset af 6 tæppefliser på hver side. Størrelsen af dette område skal ikke være alt for stort, og afstanden mellem de to rækker tæppefliser passende i forhold til deltagernes alder.
Under hver tæppeflise lægges en opgave, som skal løses. Hver opgave har et nummer (1-12). Deltagerne inddeles parvis og får en bankoplade med numrene 1-12. Et par stilles som fangepar i det ukendte land uden en bankoplade. Det gælder om for parrene at få løst alle opgaver uden at blive fanget. Der må kun løses en opgave ad gangen på hver side af det ukendte land. Parrene skal holde hinanden i hånden, når det ukendte land krydses. Ligeledes skal fangeparret. Hver gang en opgave er løst, krydses opgavens nummer af på bankopladen. Hvis fangeparret fanger et andet par, overtager de deres bankoplade og fortsætter med at løse opgaverne.
Opgaverne kan være alt lidt fra styrkeøvelser, til akrobatiske- , gymnastiske øvelser, øvelser med sjippetove/ketcher/stepbænke etc.

Hvorfor: Kropstræning, samarbejde, vestibulær- og kinæstetisk sans.

Rekvisitter: Bankoplader og en blyant til hvert par. Tæppefliser og opgavekort med billeder og numre.

IMG_0680 IMG_0684 Opgaver til styrketræning eller far/mor/barn-øvelser.

X

Glemt adgangskode?

Tilmeld dig