RUNDT OM RUNDBOLD
For mange kan rundbold været et spil, som man spiller ”når man ikke kan finde på andet”, og som kun er sjov for den, der kan løbe hurtigt eller kaste langt. En ærgerlig kultur og tankegang, som vi her har et bud på, kan være anderledes. Vi vil give forslag til, hvordan rundbold kan blive et spil med højt aktivitetsniveau, intensitet og læring for alle.
Rundbold kan være med til at skabe relationer, hvis man som underviser hele tiden tænker over, hvordan man kan have fokus på samarbejde og kan skabe et spil, der kun kan lykkes, hvis alle hjælper hinanden og bidrager til fællesskabet.
Ligeledes er rundbold et formidabelt spil til læring i det øjeblik, man ligger opgaver ind i spillet.
For at sikre et højt aktivitetsniveau kan man som underviser tage med i sine overvejelser, hvordan man kan ændre strukturen og derved med få ændringer skabe et helt nyt spil.
Tænk over, om du kan lave en opvarmningskultur, der sikrer, at flere får lyst til at være med. Det er en god ide at lave ”opvarmningsøvelser”. De kan bruges til det færdige spil. På den måde bliver flere trygge ved at deltage – og øvelse gør mester.
Under selve spillet kan man opleve, at nogle ”panikker” fordi, det skal gå hurtigt. Det kan man foregribe med træningsøvelser. For at holde et højt aktivitetsniveau under opvarmningen anbefaler vi, at man spiller sammen to og to eller i små firemandsgrupper.
Slå til bolden: Der findes et utal af ønsker til hvilket bat, der er det bedste for den enkelte. Anvend gerne forskellige typer og lad deltagerne prøve sig frem. Det kan være runde bat, cricketbat, tennisketcher etc.
Kaste bolden: Skal man kaste overhånd eller underhånd? – hvad er mest sikkert og præcist for den enkelte? Her bør man kigge på deltageren og se, hvad der vil være mest hensigtsmæssigt for den enkelte til et sikker og præcist kast.
Løbet: Det giver næsten sig selv, men ved at lave opvarmningsøvelser, laver man en sikkerhed or, at alle får rørt sig mere. Alle får ”tændt” kroppen.
Keeperen: Der er mange fif til, hvordan man skal give bolden op
– Nogle vil selv..
– Andre vil gerne have, at man står ved siden af batteren..
MEN vi anbefaler, at keeperen stiller sig foran den, der batter (altså i marken) og sender bolden i en blød bue mod ”batteren”. Derved bliver perceptionen enkeltgjort og øje-håndkoordinationen lettere.
Vi giver under ”Rundt om rundbold” forslag til, hvordan rundbold kan blive et spil med fokus på struktur, læring og relationer.
Håber du vil blive inspireret til at bruge rundbold på helt nye måder, og derved give et kendt spil helt nyt ”liv”.
God fornøjelse.