TILLIDSØVELSER
Rundkreds med én i midten
Hvordan: Lav grupper af fem/seks personer. Én stiller sig i midten og de andre laver en cirkel rundt om. Den i midten skal spænde/“være stiv som en pind” og lade sig vælte. De andre i cirklen skal sørge for, at den i midten ikke falder ved at “tage imod” personen og sende den videre.
Rekvisitter: Ingen
Hvorfor: Tillid, samarbejde, kinæstetisk sans, taktil sans.
Ændringsmuligheder: Prøv at give den i midten bind for øjnene, så sanserne og tilliden sættes i fokus og skærpes.
Fabrikken
Hvordan: Gruppen står klar skulder ved skulder i en aflang form med armene over hovedet. Der vælges én til at stille sig op på en plint med ryggen til gruppen. På en kommando vælter personen på plinten bagover og det er gruppens opgave at bære personen hen til enden.
Rekvisitter: Plint
Hvorfor: Tillid, samarbejde, kinæstetisk sans, taktil sans
Boomerang
Hvordan: Gå sammen tre og tre. To personer stiller sig klar med siden til med front mod hinanden og den tredje stiller sig klar til, at løbe hen mod de to, der står klar. Når løberen når hen til de to, er det deres opgave at stoppe løberen, flytte sig længere væk og være klar igen.
Rekvisitter: Ingen
Hvorfor: Tillid, samarbejde, kinæstetisk sans, taktil sans.
Ændringsmuligheder: Prøv i stedet at lave to lange rækker og lad løberen løbe ned gennem rækkerne og blive stoppet og sendt videre.